Vulkanen dag 3

Fredag d. 11.04.14
Vi stod op kl. 2 og fik uden rigtig at have lukket et øje. Vi fik te og kiks, og så var det ellers afsted mod toppen. Hele vejen til toppen var rigtig hård, men især de sidste 300 m. Det var ren sand og det gik ekstrem stejlt op ad. Hver gang man gik et skridt frem, røg man nærmest to tilbage. Det var så hårdt. Da jeg var 50 m. fra det man kalder toppen, kunne jef simpelthen ikke mere. Det lyder helt dumt at være så tæt på og så give op, men jeg kunne simpelthen ikke gå et skridt mere op ad. Jeg satte mig i stedet ned og nød solopgangen og fik taget nogle flotte billeder. Turen ned til campen igen gik lidt hurtigere. Pga. alt sandet skred man nærmest hele vejen ned. Da det var blevet lyst, da vi gik ned, kunne man også se hvor tæt, vi faktisk havde gået på klippekanterne. Vi nåede ned og fik morgenmad og så var det ellers afsted igen med det samme for at nå det hele. Når det går så skråt nedad er det rigtig ubehageligt at gå nedad. Især for benene er det hårdt. Ned det kom vi dog, selvom vi godt nok tvivlede på om det sidste stykke nogensinde ville ende. Inden vi nåede helt ned, mødte vi dog lige et stort regnskyld igen, igen. Det resulterede i 17 meget gennemblødte mennesker. Da vi kom helt ned blev vi hentet af to biler og kørt til vandet, hvor tre både og resten af vores bagage ventede. De 4 der ikke havde været med på vulkanen, var der også. De synes vi lugtede en del, hvilket jo ikke er til at forstå, efter tre dage med sved og bålrøg og ingen bad. Vi kom afsted med bådene og ankom på Gili Air, som er en af de mange giliøer rundt om Lombok. På Gili Air ankom vi til vores hotel og kunne endelig få vores længeventende og tiltrængte bad. Koæd vand var det, men det var ligemeget, når bare vi fik et bad. Det var næsten ikke til at få skidtet af, så der blev skruvbet godt igennem. Til aften har vi fået æidt aftensmad og så er vi ellers alle bare forsvundet ind på vores værelser, for at sove.