lørdag den 12. april 2014

Gili er en dejlig ø





Lørdag d. 12.04.14
Vi stod rimelig tidligt op til morgen på trods af, at vi har haft fri hele dagen. Der var simpelthen som en sauna på vores værelse, så det var helt umuligt at være på værelset. Nå men vi stod som sagt op og fik morgenmad. For første gang på turen hsr vi fået marmelade til morgenmad, som rent faktisk smagte dom marmelade. Det var dejligt. Efter morgenmaden gik Josefine, Rikke og jeg en tur en ad øen, for at se lidt på øen. Her er rigtig flot. Der er skønt havvand og udsigt til Lombok og vulkanen. Det mimder mig forresten om, at benene har det faktisk okay i dag. Jeg er kun øm i mine lår- og lægmuskler. Nå men efter en dejlig lille gåtur, hvor jeg ovenikøbet fik investeret i en ny bikini, gik vi hjem i poolen. Her er så varmt, at det var det eneste rigtige at gøre. Vi har været ved poolen hele formiddagen, indtil vi gik ud for at finde noget frokost. Til aften tog vi ud for at få nogle drinks. Vi fandt et sted, hvor vi sad lige ud til vandet med den flotte solnedgang. Ellers har vi hygget resten af aftenen. I morgen står den på endnu en fridag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar