tirsdag den 25. marts 2014
Turen går til Bali
Mandag d. 24.03.14
I dag har været en ren rejsedag. Vi forlod vores hostel i Kota Kinabalu kl. 9, hvor vi blev kørt til lufthavnen af vores guider. I lufthavnen blev der sagt farvel til Rikke og Caroline og vores guider. Det bliver svært at få så gode guider igen. Vi fløj fra Kota Kinabalu til Kuala Lumpur, en tur på 2,5 time. I Kuala Lumpur skulle vi sige farvel til Emma. Det er utroligt at man kan komme så tæt på andre mennesker efter en kun en måned. Heldigvis har jeg stadig Rikke og Josefine og vores skildpader. Vi fløj fra Kuala Lumpur kl. ca. 15.45 og var fremme på Bali kl. 19. Flyveturerne har været helt fine og jeg kan hermed berolige med at jeg nåede sikkert frem på trods af, at vi fløj med Malaysian airlines. Vi blev hentet i ludthavnen af vores nye guider og blev kørt til det sted hvor vi skal sove de næste fem nætter. Her er ganske udemærket. Jeg er ret træt efter en hel dag med rejse, så nu vil jeg ligge mig til at sove. I morgen står den på riverrafting og massage. Da nettet er meget dårligt lige nu, må i have billeder til gode.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar