mandag den 3. marts 2014

Landsby og mere ris



Fredag d. 28.02.14
Dagen startede kl. 08.00 med morgenmad - ris, nudler og toastbrød. Med ris og nudler morgen, middag og aften er jeg ret sikker på, at det ikke er det jeg kommer til at spise det næste lange stykke tid efter jeg er kommet hjem. Formiddagen har i dag har stået på solbadning og et koldt bad i floden/åen ved siden af vores resort, der rinder ud fra springvandet. Inden middag fik vi undervisning i lidt malaysisk - salamat detang = velkommen.
Efter middag var der en times afslapning, inden turen gik til en lille landsby hvor vi skulle se de bambushytter, som næsten alle malyasiaer boede i oprindeligt. Vi måtte over to hængebroer på vej til landsbyen, den ene mere vakelvåren end den anden. Det var en virkelig varm gåtur, med solen bagene i ryggen. På gåturen blev vi intoduceret for nogle af de lokale bærbuske og frugttræer. Turen igennem landsbyen var en rigtig spændende  oplevelse. Befolkningen var glade for at se os og meget gæstfri. Vi vinkede og hilste på dem. Selvom om forholdene for os syntes meget dårlige, virkede befolkningen glade for den måde de levede på og spændte over at der skete noget nyt. På et tidspunkt gik jeg sammen med Emma fra min gruppe og en bil kommer forbi, en lille dreng stikker hovedet ud af vinduet og råber formegentlig de eneste tre ord han kan på engelsk - I love you. En lille sjov episode. Efter vores meget varme gåtur gennem landsbyen kommer vi til et lille primitivt marked hvor vi skulle samles op af vores chaufører. Inden det skete fik vi i midlertidig øje på en lille kiosk der solgte is. Det resulterede i at jeg fik den bedste og billigste magnum jeg nogensinde har fået og butikken fik den største indtjening i denne måned.
Tilbage på vores bosted fik jeg et iskoldt brusebad(vores guide lover varme brusebade i morgen) og derefter aftensmad. Nu vil jeg sætte mig ud til bålet med de andre inden endnu et eventyr venter i morgen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar